Café Stenhjørnet 2009

Café Stenhjørnet blev hurtigt byens insted! Vi må nærmest bogstaveligt slås om rettighederne til at sidde dernede. Der holdes bålfester, grilles, drikkes, hygges og hænges ud hele sommeren. Så det er lige før vi skal ha' et reserveret skilt op, hvis vi selv vil sidde dernede. Stenhjørnet er bare en forbedring af en gammel yndlingsplads i det bageste hjørne af vores have, under den kæmpemæssige nød.

(klik på det lille billede for forstørrelse)

Sådan så der ud før vi gik i gang.
Her står Max og skuer ud over projektet.
Han gik selv i gang med at rette af per håndkraft, men heldigvis har vi go'e naboer, som gerne hjælper hinanden, så Michael (som er anlægsgartner) kom med sin effektive lille gravemaskine. TAK til alle naboerne.
Der bli'r der læsset grus af.
Det første læs sten er hentet, Jesper gav også en hånd med.
Der skæres sten til, det skulle ikke bare være kvadratisk og kedeligt.
Rammen tager form.
For at det ikke skulle blive en trist og ensformig stenørken, opfandt Max en kvadrat i andre sten lagt diagonalt i midten. Godt det var ham selv der fandt på det. ;)
Der knokles med sten.
Nøddetræsbedet er bygget op i natursten, der blev bandet en del, da natursten som bekendt har forskellig størrelse of facon.
Vi er ved at være færdige.
Det færdige resultat set i morgensolen.
Det fine kassebed har Max lavet af nogle brædde- og listesrester, superflot.
Det er skønt at være gift med en handyman! :D
Da vi var færdige med stenhjørnet og det hele så så fint ud, så vores gamle havemøbler pludselig herrens ud, så jeg har malet hele molevitten, så det kan klare et par år til.


2010-03-06